tirsdag den 12. februar 2013

Mit første forsøg på wakeboard

Sidst i januar blev det så tid til en tur ud på havet, for at prøve at stå på wakeboard. Jeg tog derud sammen med Trine og Marco og vi havde egentlig troet, at det skulle foregå i en kabelpark, altså en park lavet specielt til at wakeboarde i. Men det var ikke tilfældet. Vi blev kørt ned til en havn, hvorefter en lille speedbåd kom og hentede os, efter rimelig lang tids venten. Så blev vi ellers sejlet ud mellem store containerskibe (Singapore er et af de lande med størst havne i verden, og der er derfor ikke så meget strand, men masser af havn), og jeg blev rimelig nervøs for, at vi skulle ud, der, midt mellem alle skibene. Heldigvis sejlede båden i et godt stykke tid, og vi endte inden mellem to lidt bounty-agtige øer, og så var det ellers på med wakeboarded (er ligesom et snowboard), og så i vandet, som i øvrigt ikke var det lækreste i verden, men det lagde man ikke så meget mærke til, da man var i vandet. De første 4, 5 gange kom jeg ikke op ordentligt, og faldt derfor med det samme, men til sidst fangede jeg hvordan man skulle gøre. Og puha, hvor var det skide hårdt, både i armene og benene, men også mega sjovt.















Ingen kommentarer:

Send en kommentar